Background
Lige nu

Pitten

22:00 23:00

Title

Artist

16. maj 2020

”Teknologien er hverken god eller ond – men den er heller ikke neutral”

Dette afsnit handler om det der kaldes Telepsykiatri. Det lyder måske som psykiatri over telefonen, men det er brugen af digitale værktøjer til diagnosticering, behandling og monitorering af psykiske lidelser, og til at hjælpe med at håndtere mentale problemer.
Det kan være behandlingssamtaler over videocall, selvhjælps-spil, apps til eksempelvis selvmonitorering eller det kan være sensorteknologier, virtual reality og meget mere.

Telepsykiatrisk Center har lavet siden Mindapps.dk, hvor de kategoriserer og tester den her type apps. Marie Høst taler med Thomas Lambertsen Binzer, fra Telepsykiatrisk Center om hvor telepsykiatrien bevæger sig hen. Det er til sidst i programmet.

Derudover fortæller Mads om at leve med bipolar lidelse og hvordan han både tester og bruger en hel del forskellige trackingdevices og digitale hjælpemidler til at holde sig fri af sygdommens værste symptomer.

Psykiater og seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri, Maria Faurholt-Jepsen står bag et forskningsprojekt, som startede for 10 år siden, hvor de som de første i verden udviklede en smartphone app til monitorering af bipolare symptomer. Appen, som hedder Smart Bipolar, tilbydes snart til alle med bipolar lidelse i Københavnsområdet, og i den kan deltagerne blandt andet rapportere om humør, søvn og aktivitetsniveau til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning.

Vi Er Data er et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os.
Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.