Background
Lige nu

Klub

15:00 18:00

Title

Artist

4. december 2020

TOUCHÉ TRENDER: S-togs video på Instagram, politikere hijacker kommentarsporene og Mona Juuls julefrokostråd

Der er kommet en ny opskrift til hvordan man som politiker får mere reach på Facebook:

Hijack et kommentarspor på et post, lavet af en politiker du er uenig med, kom med en one-liner og høst likes og følgere fra deres side. Vi vender i dag, om det snart er vigtigere for politikere at fylde i kommentarsporet end i danskernes feeds.

Og så skal vi også tale om ugens mest virale Instagram-video, optaget i et S-tog i København, hvor en kvinde råber n-ordet af en anden kvindelig passagerer der kører uden mundbind. Har videoen en længerevarende effekt på racisme-debatten, eller stopper den ved de 1,2 millioner views, den har fået på to dage?

Desuden skal vi åbne vi selvfølgelig en låge i en folketingspolitikers julekalender. I dag zoomer vi ind på de Konservatives Mona Juul, som på Facebook kommer med gode råd til hvad man skal og ikke skal gøre til årets Corona-venlige julefrokost.

Medvirkende:
Yasser Ghanbari, debattør og kandidat til borgerrepræsentationen i København for SF
Katrine Blauenfeldt, chefredaktør for magasinet OXY
Rasmus Malver, aktivist og jurist
Marcus Stoltze, kommunikationskonsulent for Operate, tidligere kommunikationsrådgiver hos Liberal Alliance på Christiansborg

Vært:
Kevin Shakir

Producer:
Søren Engelbrecht

Redaktør:
Andrea Bøtker

Tidligere episoder


Touché

18. januar 2021